Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget på Vilerys webshop. Når du gennemfører et køb, accepterer du samtidig vores betingelser. Vi anbefaler, at du læser dem grundigt igennem.
Generelle oplysninger
Virksomhed: Vilery Group
CVR-nr.: DK35020349
Adresse: Hindegade 6, 1303 København K
E-mail: mail@vilery.com
Vilery Group er en registreret virksomhed i Danmark og opererer under gældende dansk lovgivning. Vores primære formål er at tilbyde vores kunder kvalitetsprodukter med en god serviceoplevelse.
Priser og betaling
Alle priser er i danske kroner inklusiv moms. Omkostninger til fragt kan blive tillagt den samlede pris.
Når du afgiver din ordre, accepterer du samtidig, det totale beløb der trækkes på dit betalingskort, når ordren afsendes fra vores lager.
Når du handler hos Vilery, kan du betale med følgende betalingsmetoder:
- Visa
- MasterCard
- MobilePay
- Apple Pay
- Google Pay
Vi trækker først betalingen, når din ordre afsendes fra vores lager, medmindre der er tale om en forudbestilling. Ved forudbestillinger hæves betalingen med det samme for at sikre din reservation af varen.
Der opkræves ingen gebyrer på betalinger, uanset hvilken betalingsmetode du vælger.
Når du betaler på vores webshop, krypteres din betaling, og den er sikret med SSL (Secure Socket Layer). Vores betalingsleverandør er Shopify, som er de eneste der har adgang til dine betalingsinformationer.
Levering
Vi leverer til den adresse du har oplyst ved afgivelsen af dit køb. Som udgangspunkt sender vi varen samme dag, hvis ordren er afgivet inden kl. 12. Dog har enkelte varer længere leveringstid, hvilket vil være anført på varens produktbeskrivelse.
Vi samarbejder med GLS og PostNord for at sikre hurtig og pålidelig levering.
Vores leveringstider er som følger:
- Danmark: 2-3 arbejdsdage
- Sverige: 2-3 arbejdsdage
- Norge: 2-3 arbejdsdage
- Tyskland og øvrige EU-lande: 3-5 arbejdsdage
Vi sender til
- Hjemmeadresser
- Pakkeshops/pakkebokse
- Erhvervsadresser
Vi leverer til ikke-brofaste øer* uden ekstra omkostninger. Der kan dog forekomme
forlænget leveringstid.
*Gælder disse øer: Bornholm (3700), Ærø (5960-5985), Fanø (6720), Fur (7884), Samsø
(8305), Læsø (9940).
Vilery leverer ikke til Færøerne eller Grønland.
Leveringsomkostningerne varierer og afhænger b.la. af, hvilken omdeling kunden ønsker m.v. De samlede leveringsomkostninger vil altid fremgå, inden du afgiver ordren.
Vilery tilbyder følgende fragtmuligheder:
- Privatforsendelse til udleveringssted – ved køb under 600 kr. : 39,00 kr.
- Privatforsendelse til udleveringssted – ved køb over 600 kr. : Gratis
- Privatforsendelse til kundens adresse: 59 kr,
Afhenter du ikke din pakke indenfor afhentningsfristen, sendes den retur til os. Vi annullerer derefter din ordre, men tager et gebyr på returneringsgebyr på 100 kr. Gebyret dækker vores omkostninger ved håndtering af pakken.
Ved bestilling af varer, der er på lager, og bestillingsvarer, forbeholder vi os retten til at sende ordren delvist eller samlet når alle varer er på lager.
Hvis din ordre bliver forsinket, vil vi kontakte dig hurtigst muligt for at informere dig om status og eventuelle alternative løsninger. Vi gør vores bedste for at levere din ordre til tiden, men kan ikke holdes ansvarlige for forsinkelser forårsaget af eksterne faktorer såsom transportørproblemer eller uforudsete hændelser.
DER TAGES FORBEHOLD FOR TRYKFEJL, LAGERSTYRINGSFEJL OG PRISÆNDRINGER.
Fortrydelsesret, returnering og ombytning
Du kan annullere din ordre inden for 30 dage, efter modtagelsen af dine varer.
Fortrydelsesretten forudsætter, at produktet returneres i samme stand, som da du modtog det. Varen skal være ubrugt og i original emballage for at blive godkendt til refundering.
Inden du returnerer din vare, skal du følge vores returneringsguide, som du finder her på hjemmesiden. Det er vigtigt at vi får alle de informationer der er nødvendige, for at kunne håndtere din returnering.
Du skal selv dække fragtomkostningerne ved returnering. Vi anbefaler, at du sender pakken med tracking, så den kan spores eller købe en returlabel, som du finder i vores returneringsguide.
Når vi har modtaget og godkendt returneringen, refunderer vi beløbet til samme betalingsmetode, som du brugte ved købet.
Ønsker du at ombytte din vare til en anden størrelse, skal du ligeledes følge vores returneringsguide.
Reklamation og garanti
Du har 2 års reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Du skal reklamere inden for rimelig tid, hvilket er inden for 2 måneder efter fejlen er konstateret.
Hvis du modtager en defekt vare, eller hvis varen går i stykker inden for reklamationsperioden, kan du kontakte os via hello@vilery.dk og beskrive problemet.
Vi vil herefter vurdere reklamationen og tage stilling til, om varen kan repareres, ombyttes eller refunderes.
Bemærk, at reklamationsretten ikke dækker skader forårsaget af forkert brug, almindelig slitage eller manglende vedligeholdelse.
Bemærk, at retten til at påberåbe fejl og mangler kan udløbe før 2 år efter, at du har købt produktet. Det er i de tilfælde hvor produktet ikke er lavet til at holde mindst 2 år, eller hvis det er blevet brugt uden for ordinær brug. Det gælder endvidere kun produkter, som falder inden for de definitioner, der falder indenfor for dansk ret og lovgivning.
Læs mere på www.forbrug.dk.
Priser og moms
Alle priser på vores webshop er angivet forskellig valuta, afhængig af hvilket land du handler i.
- Danmark / vilery.dk - Danske kroner (DKK)
- Sverige / vilery.se - Svenske kroner (SEK)
- Norge / no.vilery.com - Norske kroner (NOK)
- Tyskland og Europæiske Union / vilery.de, vilery.com - Euro (EUR)
Alle priser er inklusive 25% dansk moms.
Vi leverer kun til lande inden for EU, hvilket betyder, at der ikke pålægges ekstra importafgifter eller told på din ordre.
Ansvar og force majeure
Vilery Group kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller manglende levering som følge af uforudsete omstændigheder (force majeure), herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, pandemier, krig, strejker, eller lignende hændelser uden for vores kontrol.
Persondata og cookies
Vi behandler dine persondata i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesforordning (GDPR).
Sådan håndterer vi dine oplysninger:
- Vi indsamler kun nødvendige oplysninger til ordrebehandling og kundeservice.
- Vi deler ikke dine oplysninger med tredjeparter uden dit samtykke, medmindre det er nødvendigt for at gennemføre din ordre.
- Du kan til enhver tid anmode om indsigt i de oplysninger, vi har om dig.
For at vi kan indgå, og opfylde aftalen med dig, registrerer og behandler vi personoplysninger om dig, herunder oplysningerne:
- Dit navn
- Din adresse
- Dit telefonnummer
- Din e-mail
Vi anvender cookies på hjemmesiden, og du kan læse vores fulde persondatapolitik og cookiepolitik på vores hjemmeside.
Lovvalg og tvister
Alle køb foretaget hos Vilery Group er underlagt dansk lovgivning.
Hvis en tvist opstår mellem dig som kunde og Vilery, opfordrer vi til, at vi først forsøger at løse uenigheden gennem dialog. Hvis dette ikke er muligt, kan tvisten indbringes for en dansk domstol.
Når du handler hos os
For at handle hos Vilery Group skal du være fyldt 18 år og have et gyldigt og godkendt betalingskort.
Inden du afgiver din ordre og bestilling, anbefaler vi at du tjekker din ordre igennem, for at undgå fejlkøb eller forkerte leveringsinformationer.
Efter din bestilling modtager du en ordrebekræftelse og leveringsinformationer, sendt til den mailadresse du har oplyst under bestillingen.
Ændringer af handelsbetingelser
Vilery forbeholder sig retten til at ændre disse handelsbetingelser løbende. De gældende betingelser vil altid være tilgængelige på vores hjemmeside, og vi anbefaler, at du holder dig opdateret, inden du gennemfører et køb.
Hvis du har spørgsmål til vores handelsbetingelser, er du velkommen til at kontakte os på mail@vilery.com.
Hvem er Vilery?
Kvalitet, Enkelthed, Ansvarlighed
Vilery bygger på tre kerneværdier: Kvalitet, Enkelthed og Ansvarlighed.
Vi skaber produkter med kompromisløs kvalitet, hvor materialer og håndværk sikrer lang holdbarhed og en luksuriøs følelse. Vores designfilosofi er baseret på enkelthed, hvor rene linjer og tidløse detaljer skaber et stilrent udtryk. Samtidig tager vi ansvarlighed alvorligt ved at vælge bæredygtige materialer og ansvarlige produktionsmetoder, der minimerer miljøpåvirkningen.
Hvorfor er vi her?
Vilery blev skabt ud fra en simpel idé – at skabe det, vi selv manglede. Vi ønskede et kvalitetsprodukt, der forenede tidløst design, premium materialer og bæredygtighed. Da vi ikke fandt det perfekte match, besluttede vi at skabe det selv.
Vi ønsker at levere produkter, der kombinerer æstetik og funktionalitet, så du ikke behøver at gå på kompromis. Med fokus på detaljer og kvalitet skaber vi tøj, der både føles og ser eksklusivt ud.
No Hype
Vi har bevidst valgt en tilgang, der adskiller sig fra den moderne modebranche. Mens andre brands jagter den næste trend, fokuserer vi på det, der virkelig betyder noget: kvalitet, holdbarhed og tidløst design.
Vi producerer kun det nødvendige og opfordrer til langvarigt brug. Når du passer på dit tøj, skåner du både miljøet og din pengepung. Derfor skaber vi enkle produkter af høj kvalitet, der holder længere. Hos Vilery findes der ingen hype eller kortlivede trends.